40 18 03 45 kontakt@tvaaps.dk

Anlægsgartner

Anlægsgartner

Trænger du til fornyelse i din have? Eller kniber det med at nå den daglige vedligeholdelse af haven? 

TVA ApS tager sig både af anlægsarbejdet og den løbende vedligeholdelse af din have eller de grønne arealer, du har ansvaret for.

Anlægsarbejde

Når hele haven eller dele af haven skal omlægges, er det godt at have en dygtig arbejdsmand ved sin side.

Vi har både de rette maskiner og redskaber og brugbar viden og erfaring med alle tænkelige former for anlægsarbejde.

Vi anlægger bede, terrasser, stier, højbede, græsplæner og beplantning – eller sagt med andre ord: Vi anlægger din have fra første spadestik til den helt færdige have. Vi tager os hovedsageligt af det ’grå’ anlægsarbejde, men har også erfaring med ’det grønne’.

Når du har idéerne parat – og gerne nogle billeder af hvad du kunne tænke dig – så tager vi fat på at realisere dine planer. Vi kan sætte dig i forbindelse med en dygtig havearkitekt, som vi samarbejder med, hvis du har brug for hjælp til at finde frem til den bedste indretning af haven. Ellers bidrager vi også altid gerne med gode idéer og faglig sparring. Her kommer det dig til gode, at vi har mange års erfaring og mange tidligere kunders spændende projekter i baghovedet.

Havearbejde

TVA ApS står gerne for den løbende pasning af dine grønne omgivelser, så du kan koncentrere dig om andre ting. Det gælder først og fremmest græsslåning og hækkeklipning, hvor vi også indgår faste aftaler. Det kan f.eks. være græsslåning hver uge eller hver 14. dag i sommerhalvåret.

Vi fælder også træer, beskærer træer og buske, samt fræser stubbe/rødder. Det kan du læse mere om her.

Uanset om du er privat boligejer eller har ansvaret for grønne arealer ved en boligforening, boldklub eller virksomhed, så er du velkommen til at ringe til os.

Anlægsarbejde og havearbejde for private og erhverv.

Hvorfor vælge os

Vi gør arbejdet ordentligt første gang

Vi vil hverken spilde din eller vores tid med reklamationer og med at lave ting om. Derfor gør vi arbejdet ordentligt første gang.

Vi passer godt på dine ting og omgivelser

Store maskiner fylder meget og laver spor, men vi er meget opmærksomme på at passe godt på dine omgivelser og rydde pænt op efter os.

Vi lytter til dig og dine ønsker

Det er dig, der betaler, så du skal have det, som du ønsker. Vi lytter og spørger ind til dine behov, og rådgiver og inspirerer dig, hvis vi har gode input.

Vi har 25 års erfaring

Vi ved, hvad vi laver – og vi arbejder både grundigt og effektivt. Erfaring gennem mange år giver dig de bedste løsninger.

Få et uforpligtende tilbud



    TVA ApS

    Dygtig entreprenør og anlægsgartner i Brædstrup! Skal vi også grave for dig eller anlægge din have?
    Med adresse i Brædstrup kører vi til opgaver i hele Østjylland og Midtjylland: Fra Viborg i nord til Vejle i syd og fra Herning i vest til Grenå i øst.

    Genveje